Helstrup Sogn
Helstrup Sogn
Helstrup er en lille landsby beliggende nordøstligt i det gamle Middelsom Herred, omkranset af Grensten sogn mod øst og Øster Velling sogn mod vest, samt Nørreåen mod nord.
Landsbyen var en del af Langå kommune og Århus amt fra 1970 til 2007.
Før da var Helstrup med i Øster Velling-Helstrup-Grensten sognekommune og indgik i Viborg Amt.
De samme sogne var også fælles pastorat, som de er i dag.
Flere fakta om sognet her.
I gammel tid var det meste af byen under den lokale Helstrupgård, der i dag hedder Storgård, som ligger neden for kirkebakken.
Den lille kirke ligger smukt på sin bakke omgivet af gamle kirkegårdsdiger. Den vestlige ende af kirken er underdelen af et nedrevet tårn, der så er bygget sammen med kirkerummet. Den gamle klokke hænger i en klokkestabel på kirkegården.
Der har været skole i byen, og den kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen var 1863–1869 ansat her. Han havde det godt i byen og nævner: ” Mændene var dygtige, og deres kvinder, børn og heste var meget smukke”.
Billedet ovenfor er en skoleklasse i Helstrup, ca 1949.
Byen har i dag både sportsplads, legeplads og forsamlingshus.
Vil du vide mere?
I arkivets årbog for 2016, s. 22, kan du læse mere om Evald Tang i Helstrup.
Hvis du vil vide mere om landsbyen Helstrup, så skal du have fat i årbogen for 2017, s. 11.
Jens Bach Jensen, 14.6.2024; sidst opdateret 23.9.2024/ln
Sognene
Langå kommune bestod, før sammenlægningen med Randers Kommune i 2007, af følgende 10 sogne: Langå, Torup, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Værum, Ørum, Laurbjerg, Granslev og Houlbjerg sogne.
Ved kommunesammenlægningen blev Laurbjerg, Granslev og Houlbjerg sogne indlemmet i Favrskov kommune
Hvis materiale fra de tre sogne er afleveret efter 2007, vil det som regel være afleveret til et lokalarkiv i Favrskov kommune, med mindre giveren har ønsket at det skulle afleveres på Langå Egnsarkiv.
Sidst opdateret 23.9.2024/ln
Helstrup sogn Folketallet 1890
Hent folketællingen som PDF Helstrup sogn Folketallet 1890 - i uddrag med kommentarer af Karl Erik Jensen, Lucernevej 49, 8900 Randers Optællingsliste No 1 Gaard 1 Matr 8a Elbækvej 1 1 Laust Pedersen M 46 G Helstrup Gaardejer (1844-14) 2. Mette Jensen K 38 G Langaa...