12. juni 2024 er egnsarkivets nye hjemmeside blevet søsat under navnet langaaegnsarkiv.dk, så arkivet og hjemmesiden nu hedder det samme.

Den gamle side, langaalokarkiv.dk nåede dog at runde de 10 år, før den faldt for aldersgrænsen.

Der mangler meget, før det planlagte indhold er på plads – men hverken Rom eller Langå blev bygget på én dag (som det fremgår af billedet, startede Villavej også med god plads til udfyldning).

Egnsarkivets hjemmeside består lige nu af de vigtigste elementer, nemlig hvad, hvor, hvem og hvornår.

Næste skridt bliver at få udbygget siderne om de enkelte sogne, bl.a. med de folketællinger mm, der blev samlet af pastor emeritus Karl Erik Jensen, og som blev flittigt besøgt på den gamle side.

Hvis du har forslag til indhold på hjemmesiden, så sig endelig til.

Egnsarkivets årbog bringer de gode historier – har du forslag til én eller flere, så kontakt os endelig.

Har du lyst til at blive frivillig medarbejder, så hører vi også meget gerne fra dig.

En hjemmeside kan ikke erstatte et besøg på arkivet.
For eksempel kan det fine foto-album om Langå-borgere fra 1975 kun ses i virkeligheden – kom selv og se.